Individuel træningfor ungdomsspillere i Værløse Badmintonklub

Som ungdomsspiller i Værløse Badmintonklub kan du i en periode have lyst til at få individuel træning som supplement til den træning, som du modtager på den almindelige træning i løbet af ugen.

Til det formål stiller flere af Værløse Badmintons dygtige ungdomstrænere og seniorspillere sig til rådighed for individuelle aftaler om træning.

Aftale om individuel træning og aftale om betaling herfor laver du selv med den enkelte træner. Det er ikke en del af Værløse Badmintonstræningstilbud. Du og træneren må benytte jer af banerne i Værløsehallerne (hal2 og 3) i det omfang, at de ikke er optaget af ordinær træning, bestilte banetider eller turneringer. Din træner bedes sørge for at sikre, at banen er ledig allerede før I starter træningen, men vis altid hensyn og vær klar til at rykke til en anden bane, hvis det viser sig, at nogen har ret til banen. Du og træneren kan benytte jer af klubbens træningsbolde til den individuelle træning, men I skal selv medbringe nye bolde, hvis der bliver brug for dette.

For at styrke sammenhængen mellem den almindelige træning, din individuelle træning og klubbens arbejde i øvrigt, kan aftaler om individuel træning, der skal foregå i Værløsehallerne, kun indgås med klubbens egne trænere og seniorspillere.

Husk at du som ungdomsspiller i Værløse Badmintonklub altid har lov til at tage i hallen med dine kammerater eller dine forældre for at hyggespille, hvis banerne ikke er optaget af træning, bestilte banetider eller turneringer :)

USU/august 2016

Facebook